Forretningschef på Shell, Kogtvedvej, Gitte Hansen fortæller, at der stadig er travlt i kiosken i dagtimerne, men når det bliver aftenen falder omsætningen drastisk. Det skriver Fyns Amts Avis. Hun mener, at man tydeligt kan mærke, at kioskens varer er dyrere end i supermarkederne. Indehaveren af Shell i Vestergade, Ole Mortensen, er ikke bekymret for, at den næste Shell, der lukker, bliver hans egen. Han mener, at Shell-kiosken på Vestergade ligger bedre ud til vejen, hvor mange mennesker ofte kommer forbi. Han er dog klar over, at tingene kan ændre sig hurtigt.